SNA har, i samarbejde med Articon og Sandø kommune, udviklet et nyt sommerhusområde ved Gróthusvatn, på Sandø.
Husene er vestvendte og har gode solforhold. Byggeriet følger landskabet. Mellem husene laves der fællesområder til beboerne med blandt andet trampolin og grillområde. Der bliver plantet træer og buske for at skabe læ til leg og samvær.
Sommerhusene er bygget af kvalitetsmaterialer. Der er klinker på gulvene i køkken, entré og badeværelse. I resterende rum er der trægulve. Der lægges op til, at man bygger terrasser og hermed udvider mulighederne for ophold og for at knytte ude og indendørsarealerne sammen.
Der er i alt 14 sommerhuse på cirka 11x6 m hver. Der er muligheder for at lave små udhuse og tilbygninger til husene. Husene indeholder alle køkkenalrum, foruden to soveværelser og bad på nederste etage. Derudover er der en halv loftetage med yderligere overnatningsmuligheder. Køkkenalrummet er et dobbelthøjt rum.
Bygherre: Articon
Omfang: 7500 m2 med bygninger på i alt 1350 m2
Status: færdigbygges i 2018